Den musikalske rejse
Velkommen til artistens/bandets egen side, her vil der være mulighed for, at du kan læse meget mere, se billeder og evt. videoer, af dem som du har vist interesse for!
God fornøjelse!
“DEN MUSIKALSKE REJSE”
Ideen vedr. dette show og starten af dette, skete i efteråret 2020 og blev hurtigt en succes.
Men det blev sværere og sværere, at komme rundt med dette og vi måtte lægge det i bero, indtil september/oktober 2021, hvor vi startede det op i Sverige og til stor succes der.
Vi har nu allerede aftalt 6 opførelser i Sverige og 2 i Danmark i 2022 og det glæder vi os utroligt meget til og selvfølgelig med nogle af vores fantastiske sangere og musikere ”Strings and Winds”, samt vores kapelmester Knud Rasmussen.
Medvirkende:
Cecilia Lindwall, sopran, er uddannet ved Statens Musikhøjskole og Statens Operahøjskole i Oslo.
Hun debuterede som Musetta i La Boheme på Den Norske Opera i 2000.
Samme år vandt hun den internationale operakonkurrence, Kammeroper Schloss Rheinsberg i Berlin, hvilket resulterede i et engagement som fast solist ved Staatstheater Braunschweig, hvor hun har sunget omkring 15 hovedroller.
Siden 2008 har Cecilia Lindwall boet og arbejdet i København og har gæstet Malmö Operaen, Det Kgl. Teater i København og operaer og festivaler i Norge i roller som Violetta i La Traviata og Micaëla i Carmen.
I efteråret 2015 sang hun hovedrollen som Sylva i Czardasfyrstinden på Hofteatret i København med Operettekompagniet. 2015 – 2017 var hun med på konsertturne i Danmark med Opera on the Rocks.
I 2018 sang hun hovedrollen i den nyskrevne opera Den rejsende på Takkelloftet, det Kgl.Teater. I 2018-19 var hun med i ensemblet i Phantome of the Opera på Det Ny Teater i København.019 var hun med i den reumert nominerede opsætning af La Boheme på Østre Gasværk i regi af Copenhagen Operafestival.
Anna-Kajsa Holmberg er født i Stockholm, uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og bor i dag i Malmö.
Hun har studeret Bel Canto-traditionen i Italien hos Sonia Turchetta, professor ved Conservatorio G Verdi i Milano. Hun fortsatte sine studier hos Philip Doghan, professor ved Royal Academy i London. Derefter ved Neil Semer, New York.
Anna-Kajsa arbejder som freelance-sanger i Sverige og Danmark. Hun har bl.a arbejdet ved Opera på Skäret, Opera Hedeland, Malmö Opera og har været både solist og korist ved Det Kongelige Teater. Derudover er hun tit brugt som solist ved koncerter og i kirkerne rundt om i Sverige og Danmark.
Tenoren – Andreas Warden-Bigom, uddannet i klassisk sang fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Har, trods sin unge alder, optrådt i adskillige operaproduktioner med flere store hovedpartier i bl.a. Pollione i Bellinis Norma, Turiddu i Mascagnis Cavalleria Rusticana, Tamino i Tryllefløjten af Mozart, Sverkel i Hartmanns Liden Kirsten dertil en masse større biroller og ensembler.
Som koncertsanger i Händels Messias, Bachs Juleoratorium, Mozarts Messe i C-mol, Beethovens Messe i C-dur, Dvoraks Messe i D-dur, Weyses første Reformationskantate.
Lieder Eines Fahrenden Gesellen og Kindertotenlieder af Mahler.
Schuberts Die Schöne Müllerin og Vaughan-Williams Songs of Travel.
Dertil et utal af koncerter i Danmark samt Sverige.
Med sig på scenen bringer Andreas en alsidighed der udspringer af en lang fortid som klassisk pianist og som heavy-metal sanger hvormed han har udgivet flere cd’er og turneret i flere år inden han endeligt gav sig i kast som klassisk sanger!
Knud Rasmusen, pianist, Uddannet på Det kgl danske Musikkonservatorium som pianist og organist.
Har haft en omfattende virksomhed som repetitør og akkompagnetør og har medvirket ved utallige koncerter i ind-og udland, som akkompagnetør for bl.a. De tre kongelige Tenorer og De tre kongelige Sopraner.
Knud Rasmussen har siden 2012 fungeret som kapelmester, på alle vores forskellige show.
Er ansat som organist i Virum Kirke og arrangerer her mange koncerter, både kirkemusikalske begivenheder, kammerkoncerter og solokoncerter.
Udskiftninger kan forekomme.
kommer her
kommer her
kommer her
2022/2023