Historien om os:

Et bureau med rødder tilbage til 1966.

Bureauet opstod i 1985 under navnet SL Management Aps i tæt samarbejde med HM Management Aps. HM Management Aps udsprang af det tidligere bureau Helweg-Mikkelsen & Co, som blev etableret i 1980 af sangeren, bassisten og bookeren Thomas Helweg-Mikkelsen, Shubiduaerne Kim Daugård & Willy Petersen samt Nation Wide Band trommeslageren Hans Simonsen.

Helweg-Mikkelsen & Co 1966-1985

Thomas Helweg, som siden 1974–ja egentligt helt tilbage til 1966, havde beskæftiget sig med booking af artister, og Hans Simonsen stod for den daglige drift fra det gamle Shubidua-studio ”Soundtrack ́s” lokaler på Gammel Kongevej i København, som Helweg-Mikkelsen & Co købte af Claus Asmussen og Ole Hansen, for at satse på en intensiv booking-aktivitet af nationale såvel som internationale artister.
Der blev indgået aftaler med tidens danske navne, blandt andre Kim Larsen, Halberg-Larsen, Bifrost, Lone Kellermann, pigegruppen Design, Danmarks no 1 funkgruppe Survivors, Michael Hardingers soloprojekter og lidt Shubidua, Svend Asmussen og et væld af mindre kendte danske navne. Den internationale artistrepræsentation bød blandt en mængde af andre udenlandske navne, på B.B. King, Fats Domino, The Hollies, Bo Diddley, Sally Oldfield, The Swinging Blue Jeans, The Searchers, The Dooleys, Toots & the Maytalls, The Pretty Things, The Troggs og Link Wray, samt mange andre udenlandske navne.

SL Management Aps fra 1985

Helweg-Mikkelsen & Co ophørte i 1985, og Thomas Helweg startede sit eget bureau HM Management ApS med nye samarbejdspartnere, bl.a. SL Management Aps.
En mere international profil blev lagt, dog således at Thomas Helweg stadig fungerede som manager for Bifrost og bookingagent for Kim Larsen. Internationale samarbejdspartnere i U.S.A., Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Sverige, Norge, Finland, Island, Italien bragte firmaet i hurtig ekspansion.
Flere navne blev tilføjet den i forvejen lange liste, som blev formidlet og præsenteret af HM Management ApS og SL Management, navne som Rory Gallagher, The Kinks, Donovan, The Wailers (Bob Marley ́s), John Mayall ́s Bluesbreakers, Miles Davis, George Benson, Lee Ritenour, Chuck Berry, Tower of Power, Walter Trout, Meat Loaf, Mick Taylor ́s All Star Blues Band, The Blues Band, Kid Creole & The Coconuts, Steve Gadd (The One and Only), The Tubes, New Order, Small Faces Guitaristen/sangeren Steve Marriott, Ray Charles, Van Morison, The London Symphony Orchestra, Hank Marwin fra The Shadows og Procol Harum.
En stor efterspørgsel på bl.a. 70 ́er artister gjorde, at navne som Suzi Quatro, Smokey, Sweet og Slade blev tilføjet, ligesom en lignende efterspørgsel på de mere R & B orienterede 60 ́er grupper Spencer Davis Group, The Animals og The Yardbirds bragte adskillige Skandinaviensturneer fra1994 og frem. Med på listen var også repræsentation af de internationale Grand Prix-vindere Katrina & The Waves i hele Skandinavien.
På turnélisten i 2005 og frem har der blandt andre stået: B. B. King, Taj Mahal, Robert Cray, Carole King, Lee Ritenour, The Chieftains, Little Richard, Van Morrison, The Drifters, Dave Edmunds, Boney M, The Yardbirds, Spencer Davis Group, Sweet, Slade og Suzi Quatro.

Rainbow-Entertainment Concert & Tour Promotion ApS fra 2002

I den lange samarbejdsperiode mellem HM Management ApS og SL Management, der fra udgangen af 2002 skiftede navn til Rainbow-Entertainment Concert & Tour Promotion ApS, har vi med vores kontor både i Danmark og Sverige, forsøgt at betjene vores kunder bedst muligt, og det vil vi selvfølgelig også prøve at leve op til i tiden fremover.
Med håb om et godt samarbejde fremover. Rainbow-Entertainment Concert & Tour Promotion ApS.
I 2018 skiftede vi navn til Rainbow Entertainment & Event ApS.
I 2020 er tilkommet: Concert & Tour Promotion International ApS ”Skandinavian Concert & Tour Promotion”.